”Man føler fysisk velbehag og bliver i godt humør af at synge!
– Det oplever godt 30 sangere hver mandag, når Storebæltskoret mødes til korprøver.
Aftenen starter med en let fysisk udstrækning, fulgt af øvelser til stemmeopvarmning.
Derefter arbejder vi med det aktuelle repertoire. Undervejs kan der blive flettet små vejrtræknings- og stemmetræningsøvelser ind i forbindelse med den aktuelle sang, -øvelser, der også kan bruges generelt.
Midtvejs holder vi pause, hvor snakken fylder rummet. Og skulle der være nogen, der har fødselsdag (det er der ofte), så starter vi efter pausen med en fælles fødselsdagssang.
Vi slutter øveaftenen med en fællessang fra Højskolesangbogen og går hjem i godt humør. På den første mandag i måneden kan du møde op og deltage i den første del. Det kan du læse nærmere om under Information.
Link til information.