Dirigent Ole Worm
Ole Worm er uddannet pianist og musikpædagog fra Det kgl. Danske Musikkonservatorium, hvor han var elev af Anne Øland.
Senere studerede han et år i London hos Nelly Ben-Or (Guildhall Schooll of Music and Drama).
Han underviser ved Slagelse MGK, hvor han også fungerer som akkompagnatør. Han er korsanger ved Holmens Kirke i København.
Ole har stået bag en række opførelser af sjælden hørt musik af Weyse for B.S.Ingemann-Selskabet, hvor han også er næstformand.
For Ingemann-selskabet har han udarbejdet en registrant over musik komponeret til tekster af Ingemann, som er udkommet som en del af ”Håndbog i Ingemanns liv og forfatterskab”.