Storebæltskoret er stiftet i 1977 under Korsør Aftenskole med organist Leif Valbjørn som dirigent. Året efter etableredes koret som en selvstændig forening fortsat med Leif Valbjørn som dirigent.
Da Korsør Musikskole blev oprettet i 1979 blev koret knyttet til denne, og musikskoleleder Axel Lasthein-Madsen varetog herefter dirigenthvervet frem til sæsonen 84/85.
Den følgende dirigent Susanne Waage fra Kolding afløstes efter bare en sæson af Birgitte Schnakkenburg, der havde ansvaret for den musikalske ledelse indtil en ny musikskoleleder Niels Erik Vestergård i 1998 tog over.
I dag er koret tilknyttet Slagelse Musikskole. Korets dirigent er Ole Worm.